KRAFTUDTAG OG HYDRAULIK

HYDRAULISK EFFEKT OG PTO FLEKSIBILITET

Har du nogensinde tænkt over, hvor meget hydraulikflow du egentlig har brug for? Traktorerne i T5 Dynamic Command™ serien er udstyret med en 80 liter/minut CCLS pumpe som standard, og en 110 liters er også mulig. På T5 Auto Command er 110 liter/minut CCLS standard. Perfekt til arbejde, der kræver meget højt hydraulikflow. New Holland har udviklet CCLS systemet til at køre med maksimal ydelse. Fordelen? Der er altid fuld hydraulisk effekt til rådighed til fjernventiler og lift, men kun så meget, som der er behov for. Resultatet? Reduceret brændstofforbrug.


Læs mere

FJERNVENTILER

Traktorerne i T5 Dynamic Command™ og Auto Command™ serien kan leveres med op til fire bagerste fjernventiler, og der fås forskellige kombinationer fra fuldt mekaniske til fuldt elektroniske. Der kan også leveres op til tre midtermonterede ventiler til betjening af frontliften eller en læsser, og de styres med et ergonomisk, fuldt integreret joystick i kabinen. Bagenden af traktoren er overskuelig, hvilket gør tilkobling endnu nemmere end før.


Læs mere

DIREKTE TRÆK MED EFFEKTIV BRÆNDSTOFUDNYTTELSE

Alle T5 traktorerne har PTO med direkte træk for at reducere effekttab mellem motor og redskab. PTO aktiveres med en træk-tryk kontakt med avanceret Soft Start styring. Dette modulerer tilkoblingen af redskaber med høj inerti, så drivlinjen beskyttes. Sikkerheden er blevet forøget yderligere med tilføjelsen af en kontakt til tvangsaktivering af PTO, der skal aktiveres for at holde PTO tilkoblet, når føreren forlader sædet. Yderligere muligheder er automatisk PTO, der frakobler PTO ved en forindstillet højde på bagliften, og en 540E/1000/1000E version med et motoromdrejningstal på blot 1621 o/min, hvilket reducerer brændstofforbruget betydeligt.


Læs mere

ELEKTRONISK TRÆKKONTROL

En enkelt løfte/sænke-kontakt gør det nemt at løfte og sænke redskabet tilbage til arbejdsstilling i forbindelse med drejning på forageren. Hvordan? New Hollands ergonomiske EDC sidder lige til højre for føreren, præcis hvor der er behov for det, og det giver ultimativ præcision. Til finindstilling af systemet kan du bruge de intuitive betjeningselementer under armlænet, præcis hvor de skal være.


Læs mere