Jordbearbejdning SDM OG SDH KOMPAKTE TALLERKENHARVER

SDM OG SDH KOMPAKTE TALLERKENHARVER

Udviklet til forbedring af din jord

Ud over dokumenterede miljøfordele så er en sund jord meget vigtig for produktiviteten og en bæredygtig indtjening. Der findes flere systemer, som kan anvendes til at opnå en sund jord, hvor minimal jordbearbejdning er blevet stadig mere populært på grund af den fortsatte udvikling af jordbehandlingsredskaber. New Holland SDM og SDH kompakte tallerkenharver er en del af denne udvikling. New Holland SDM medium og SDH kraftige tallerkenharver er meget alsidige og udviklet til at leve op til kravene på forskellige jordtyper samt hos producenter af foder og rodfrugtafgrøder. Vigtige områder omfatter minimal jordbearbejdning, bekæmpelse af snegle, behandling af stubbe, der har stået vinteren over, efterfølgende jordbehandling, håndtering af restmateriale, jordafretning efter rodfrugtafgrøder samt forberedelse af såbede.


Hvorfor vælge en tallerkenharve...?

Tallerkenharver kan anvendes i alle jordtyper og har en lang række fordele:
• Afgrøderester. Skiverne neddeler og opblander afgrøderesterne i de øverste jordlag uden at forstyrre jorden dybere nede
• Fastholdelse af fugt i rodzonen. Ved at minimere forstyrrelsen af jorden kan bearbejdning med tallerkenharver hjælpe til med at bibeholde fugten, da jorden under den bearbejdede overflade forbliver uberørt
• Øverste jordlag klar til såning. Overfladejord bearbejdet med konkave skiver beluftes, og der kan dannes et perfekt såbed i flere forskellige jordtyper
• Reduceret trækkraft. Tallerkenharver kræver mindre trækkraft, hvilket reducerer brændstofforbruget og gør det muligt at bearbejde et større areal ved højere hastighed
• Beskyttelse af rodzonen. En tallerkenharve blander afgrøderester ind i det øverste jordlag, og jorden herunder forbliver uberørt
• Samarbejde med naturen. Bearbejdning af det øverste jordlag med konkave skiver ventilerer jordlaget og indlejrer organisk materiale, som tjener til føde for orme og andre nyttige jordorganismer


Læs mere

… hvorfor vælge New Holland?

Der er sket en udvikling inden for tallerkenharver, hvor New Holland SDM medium og SDH kraftige modeller lever op til kravene om højtydende og alsidige harver til den rigtige pris. De er udviklet til at kunne anvendes i flere forskellige jordtyper under meget varierende forhold, og New Holland-fordelene omfatter:
• Et nemmere valg. To forskellige serier, hvor man kan vælge den model, der passer til traktorens effekt. Man skal blot vælge modellen, der passer til jordtyperne på bedriften, samt arbejdsbredde og den foretrukne bagerste valse
• Nem justering. Simple justeringer gør det hurtigt og nemt at vælge den korrekte arbejdsdybde. Man skal ikke huske på indviklede indstillinger
• Robust. Chassis af højstyrkestål, robuste skiveophæng, vedligeholdelsesfrie lejer og tilstrækkelig egenvægt til effektiv indtrængen i jorden
• Effektivitet. Skivevinklen afstemt efter optimal blanding af jord og afgrøderester samt reduceret trækkraft
• Testet på bedrifter. Udviklet på basis af omfattende brug i flere forskellige jordtyper, under skiftende betingelser og efter dyrkning af alle vigtige afgrødetyper
• Suveræn support fra New Holland forhandlerne


Læs mere

SDM - bearbejdning af øverste jordlag under skiftende betingelser

New Holland SDM medium tallerkenharver er hovedsageligt til brug for avlere med lettere jordtyper eller hvor der er et mindre behov for at indarbejde store mængder afgrøderester i overfladen, og de fås med en arbejdsbredde fra 3,0 m til 7,0 m. SDM harver har fortandede konkave skiver, der er fastgjort til harvens chassis via et vedligeholdelsesfrit firepunkts støjsvagt gummiophæng, og de kan bearbejde præcist i en dybde mellem 3 cm og 10 cm. De to rækker med 520 mm skiver er monteret i tandem og har tilstrækkelig frigang til at kunne blande og indlejre lettere afgrøderester, ukrudt og tilført materiale i det øverste jordlag. Både på ophængte og bugserede modeller kan der vælges valser, som passer til flere forskellige jordtyper. Bugserede SDM 500 T, 600 T og 700 T harver kan fås med frontmonteret klingevalse eller nivelleringsbjælke. Klingevalser snitter effektivt tung ukrudt, dækmateriale eller majsstængler foran skiverne, de har hydraulisk dybdestyring og kan hæves op, når de ikke skal bruges. Den hydrauliske frontmonterede nivelleringsbjælke, der fås som ekstraudstyr, er hensigtsmæssig når der køres i pløjet jord, den udjævner klumper og fylder fordybninger, hvilket giver en ensartet overflade for de efterfølgende skiver.


Læs mere

SDH – større arbejdsdybde, tungere jord, større mængder restmateriale

New Holland SDH kraftige harver fås i en 3,0 m ophængt version eller i 5,0 m og 6,0 m bugserede versioner, og de er udstyret med 610 mm fortandede skiver. SDH-modellerne kan køre i en dybde fra 6 cm til 12 cm og kan anvendes i alle jordtyper. En vigtig del på disse modeller er de meget robuste 80 mm x 20 mm C-fjeder skiveophæng. De muliggør op til 200 mm lodret bevægelse og klarer op til 50 mm sideværts bevægelse. Under arbejdet tillader denne ‘3D’ fleksibilitet den enkelte skive at køre op og hen over store sten uden at påvirke arbejdsdybden på enhederne ved siden af. Dette sikrer en ensartet dybdestyring i hele harvens arbejdsbredde. Endvidere tillader affjedringen, at skiverne kan vibrere under arbejdet, hvilket forbedrer ydelsen under vanskelige betingelser. SDH-modellerne fås med forskellige bagerste valser, og de er udviklet til at leve op til kravene hos avlere til blanding og indlejring af tungt dækmateriale, majsstængler eller tilførte materialer såsom staldgødning, slam eller afgasset biomasse i det øverste jordlag.


Læs mere