• Den nye CR11 mejetærsker tager arven fra den aktuelle verdensrekordholder,
CR10.90 til et helt nyt niveau af produktivitet
• Nyudviklet hele vejen igennem med betydelig højere produktivitet, kornspild
tæt på nul, perfekt håndtering af afgrøderester og mere automatisering, som
sænker de samlede høstomkostninger.
• Skal produceres på New Hollands Center of Harvesting Excellence i Zedelgem,
Belgien
• Første offentlige præsentation på Agritechnica 2023
New Holland Agriculture præsenterer den nye CR11 på Agritechnica 2023, som er en
vigtig udvikling inden for høst i stor scala, med nye moderne teknologier, der vil hjælpe
med at sænke de samlede omkostninger ved høst for store kornproducenter samt øge
deres indtjening.
Det nye mejetærsker-design blev udviklet – og maskinerne bliver produceret – på New
Hollands center of Harvesting Excellence i Zedelgem, Belgien. Takket være de mest
avancerede automatiske funktioner tilbyder maskinen produktivitet på et helt nyt
niveau, med et kornspild tæt på nul, med den bedste kernekvalitet og perfekt håndtering
af afgrøderester.
Den nye CR11 er baseret på succesen med den aktuelle serie af New Holland
mejetærsker-topmodeller, hvor den største er CR10.90, der har haft verdensrekorden i
tons høstet hvede på otte timer – 797,656 tons – i næsten et årti, siden d. 15. august
2014.
Mens vi nærmer os 50 års jubilæet for den banebrydende New Holland Twin Rotor™
teknologi i 2025, vil den nye CR11 også fokusere på fordelene ved Twin rotor konceptet,
som revolutionerede måden, landmænd høster på, og som nu er en del af New Hollands
dna. Det er stadig takket være Twin Rotor teknologien at den nye CR kan tilbyde
maksimal produktivitet med den laveste grad af beskadigede kerner på markedet.
New Holland har udviklet den nye CR med en forventning om, hvordan kravene til høsten
fortsat vil udvikle sig, og som en reaktion på tilbagemeldinger fra landmænd, der ønsker
større kapacitet, mindre kornspild og maksimal beskyttelse af kernekvaliteten. Med en
viden om, at afgrøder med højt udbytte samt uforudsigelige vejrforhold kan påvirke
afgrøderne både i en sæson og den næste, gik New Hollands ingeniører efter at udvikle
en maskine, der fuldt ud maksimerer produktiviteten og høster markerne hurtigt for at
sikre, at kvaliteten bibeholdes og at næste års afgrøder kan etableres rettidigt og under
gode forhold.
Fire søjler, der sætter en ny standard inden for høst
Mere produktivitet, spild tæt på nul, mere effektiv håndtering af afgrøderester og en
betydelig reduktion af stilstandstid er de fire søjler, der ligger til grund for CR11, hvor
det overordnede mål har været at reducere de samlede ejeromkostninger, hvilket er en
kombination af finansielle omkostninger og tid, som, når det optimeres, vil medføre en
generel forbedring af landmandens indtjening.
Takket være dens 775 hk C16 motor, 2x24” rotorer, en korntank på 20.000 liter og en
210 l/sekund tømmehastighed øger CR11 produktiviteten betydeligt til et niveau, der
aldrig er opnået før.
New Hollands ingeniører arbejdede med et mål om at udvikle en mejetærsker med nul
spild, og de udviklede en meget større og fuldautomatisk dobbelt soldkasse. I princippet
består den nye Twin Clean slodkasse af to, monteret efter hinnanden, med 2 sæt overog
undersolde, to kornsnegle og 2 sæt lufttrykssensorer. Styringen er fuldautomatiseret
for at garantere jævn materialebelastning, maksimal udnyttelse og et soldspild meget
tæt på nul.
Den større korntank på 20.000 liter er udviklet til at matche maskinens øgede kapacitet,
og den kan tømmes på mindre end 100 sekunder, så korntransporten bliver mere
effektiv.
Den helt nye løsning til styring af afgrøderester består af et nyt snitte- og
avnespredesystem, udviklet til at sikre den bedste snittekvalitet og ensartet spredning
af restmateriale i op til 60 fods skærebordsbredde. Det prisvindende IntelliSpread
radarsystem, vinder af en 2022 Agritechnica Innovation sølvmedalje, automatiserer
styring af spredningen, så der sikres fuld og ensartet dækning med restmateriale bag
ved mejetærskeren, uanset vindpåvirkning, afgrødetype eller fugtindhold.
Restmateriale-automatiseringssystemets interface har et brugervenligt og intuitivt
design, med fuldt udsyn via radarer, som kan ’se’ spredemønsteret gennem støvskyen
bag ved mejetærskeren, uanset sidevind, fugtindhold eller egenskaber på avner/halm.
Derved kan føreren koncentrere sig om høsten og være sikker på, at der opnås komplet
og ensartet spredning af restmateriale under skiftende høstforhold.
Der er udviklet et helt nyt fuldautomatiseret system til fjernelse af afgrødeblokering, for
at reducere stilstandstid. Mens den nye CR11 mejetærsker er klar til at blive presset til
maksimal kapacitet, er vi hos New Holland dog klar over, at det er umuligt helt at fjerne
risikoen for afgrøde tilstopning. Hvis det skulle ske at mejetærskeren blokeres af
afgrøde, vil føreren blive guidet igennem en procedure der fuldautomatisk fjerner
blokeringen på minutter i stedet for timer, og - meget vigtigt - uden at føreren skal
forlade kabinen, og uden fysisk anstrengelse.
Da den automatiserede reversering reducerer stilstandstiden i tilfælde af blokering
betydeligt, vil føreren blive tilskyndet til at udnytte maskinens fulde kapacitet uden at
skulle frygte for tilstopning. Ud over at give føreren tillid og ro på øger denne funktion
sikkerheden ved fjernelse af tilstopning, da ingen forlader kabinen, mens det tilstoppede
materiale fjernes automatisk.
Undgåelse af stilstandstid understøttes yderligere af mejetærskerens opgraderede, mere
enkle drivlinje med hele 25% færre drivkomponenter og med fjernelsen af alle
kædedrev.
CR11 er også udstyret med den nye Intelliview 12 skærm og med IntelliSteer™
styresystemet, sammen med andre vigtige præcisionslandbrugs-funktioner, såsom
telematik og fjernvisning af skærm.
Endvidere har NutriSense™ en NIR sensor, der overvåger afgrødekvaliteten ved hjælp
af nær-infrarødt lys til analyse af næringsstoffer såsom protein, stivelse og olieindhold
samt fugtniveauer, og der kan oprettes kort over disse værdier med henblik på
yderligere agronomisk analyse.
Synlige ændringer
Nogle funktioner på den nye model kan ses tydeligt på den udstillede maskine på
Agritechnica. Den nye mejetærsker har et helt nyt design, der suverænt kombinerer
æstetik med form og funktion. Flere opgraderinger af kabinen giver yderligere fordele,
når det gælder komfort og betjening.
Endvidere vises det nye 15m (50 fods) sejlskærebord fremstillet af MacDon for New
Holland, som øger produktiviteten generelt og effektiviteten i marken
For at imødegå tendensen til reduceret jordkomprimering kombineret med
bestemmelser om transportbredde fås CR11 med forskellige bredere bælter og større
dæk.
Maskinen på Agritechnica har dæk fra Michelin - Michelin Cerexbib 2 - størrelse
900/65R46 med en diameter på 2,35m, udviklet i et samarbejde mellem New Holland
og Michelin. Det er første gang, at denne nye dækstørrelse fås til en mejetærsker, af
nogen art. De skånsomme dæk giver øget trækkraft og reducerer jordkomprimeringen
uden fortilfælde på høstmaskiner.
Et tæt samarbejde mellem teams inden for industrielt design og tekniske teams,
sammen med produktspecialister og marketing, har givet et design, som fokuserer på
kundernes behov, hvor form virkelig understøtter funktion. Resultatet er et ikonisk,
gennemarbejdet design, som er stilfuldt og tidløst. Høstens flow understreges på de
udvendige paneler med den dynamiske blå farve hen langs siden, som symboliserer de
forskellige funktioner.
Lars Sørensen, Head of Combines and Headers New Holland Agriculture, udtaler:
“Sammenlægning af bedrifter, øget udbytte og korte høstperioder driver behovet for at
fortsætte udviklingen af mejetærskernes kapacitet, med mindre kornspild og maksimal
korn kernekvalitet. Denne nye mejetærsker er banebrydende og udviklet til at give
produktivitet på et helt nyt niveau, der er uden sammenligning på dagens marked. I den
eksisterende serie af CR modeller havde vi allerede et design, der levede op til kravene,
med topmodellen CR10.90, som har givet det ultimative bevis på, at den er maskinen
med verdens højeste produktivitet. Nu har vi udviklet teknologien og automatiseringen
yderligere, vi har fået rigtig gode tilbagemeldinger fra de første tests hos landmænd, så
derfor ser vi virkelig frem til at kunne lancere denne nye maskine.”
Carlo Lambro, Brand President of New Holland Agriculture, udtaler: “Denne
præsentation af vores nye CR11 understreger, at New Holland er klar til fremtiden, og
at vi er i stand til at tilpasse os og leve op til de ændrede krav hos vores kunder verden
over. Bag det radikalt nye design, udviklet af vores interne CNH Industrial team ledet af
David Wilkie, findes en meget speciel mejetærsker-teknologi på flere områder, der
kombineret giver en maskine, som ikke skal erstatte den aktuelle CR-serie, men som
derimod vil tilføje et helt nyt produktivitetsniveau, højere end på de aktuelle maskiner.
Hele vores team har gjort et fantastisk stykke arbejde med at gøre vores mejetærsker
med verdensrekorden endnu bedre, og vi ser frem til at præsentere dette for
offentligheden. Der følger yderligere detaljer frem mod den endelige lancering af CR11.”