Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter
Nyheder

Ny New Holland T5 Dynamic Command


T5 Dynamic Command blev lanceret på Agritechnica i november 2019 med stor interesse fra de besøgende, og nu er de første enheder også begyndt at ankomme i Danmark.

Med T5 Dynamic Command har T5 serien nu hele 3 valgmuligheder for transmission: T5 Electro Command (Semi Powershift), T5 Auto Command (CVT) og altså nu T5 Dynamic Command (Semi Powershift - dobbeltkoblingsteknologi).

T5 Dynamic Command drives af samme Stage V motor som T5 Auto Command, dvs. 4,5 liter fordelt på 4 cylindre samt det vedligeholdelsesfrie efterbehandlingssystem ECOBlue™ SCR HI-eSCR 2. Serien består af 4 modeller med henholdsvis 110/120/130/140 hk max.

Hvad er fordelene ved Dynamic Command?
Dynamic Command betyder, at transmissionen er designet med dobbeltkoblingsteknologi, og ligesom med storebror T6 Dynamic Command, betyder det 24x24 gear delt op i 3 grupper med altså 8 Powershift gear i hver. Dermed har man rigeligt med gear i hver gruppe, når man er i marken eller på landevejen, og man skal altså ikke tænke på at foretage gruppeskift. Gearskift sker ultra blødt og hurtigt takket være dobbeltkoblingsteknologien med gearene fordelt på to aksler og koblinger, så næste gear altid er klar med input fra transmissionsstyringen.

Dynamic Command betyder også flere smarte funktioner som f.eks. Dynamic Start/Stop, der er standard. Traktorens størrelse er oplagt til frontlæsserarbejde, og med denne funktion kan man arbejde uden brug af koblingen: Aktivér bremsen og traktoren sagtner farten og stopper, slip bremsen og der køres videre. Det er simpel og effektiv automatisering.

Skal det være endnu mere automatisk, så kan man tilvælge GSM II (Ground Speed Management) som ekstraudstyr. Med denne funktion kan man indstille hvilken hastighed, man ønsker at køre/arbejde ved og Dynamic Command vil så styre resten. Dvs. at gearskift og motoromdrejninger styres for at holde den ønskede hastighed samtidig med, at der sikres den bedst mulige brændstoføkonomi.

Ønsker man endnu et skridt på automatik-siden, så er der også en lang række ekstraudstyrsmuligheder indenfor Auto guidance-, Telematik- og ISOBUS løsninger.

Lækker kabine og god komfort
Horizon kabinen, kendt fra T6-serien, sikrer god komfort med lavt lydniveau, SideWinder II armlæn og et godt udvalg af luftaffjedrede sæder. Skal der køres med frontlæsser, så kan man tilvælge det nye fritsynstag der har en smal ramme for samling af forrude og tagrude, sådan at udsynet hele vejen op er perfekt. En anden ting er, at viskeren er monteret lige over motorhjelmen, og dækker dermed endnu bedre i regnvejr.

En traktor til ethvert behov
New Holland dækker nu alle behov indenfor dette segment. Kvægbrug, blandede bedrifter samt bedrifter med malkekvæg kommer ikke til at gå ned på udstyr og muligheder med New Hollands T5 Serier: Electro Command, Auto Command og nu Dynamic Command.

Læs denne og andre historier i vores seneste Blue & You magasin



Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter