Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter
Nyheder

Klar til at lave det perfekte såbed


Blue & You møder Michael Christiansen og hans søn Rasmus på en frisk forårsdag midt i marts, hvor der bliver gødet, og hvor roesåmaskinen er ved at blive klargjort. ”Vi kan ikke harve op endnu - det er for vådt, men vi glæder os til at komme i gang. Vi får virkelig brug for harven i år, da vi driver flere hektar og dermed også flere hektar med roer”, siger Michael.

”Vi købte den første Germinator harve i slutningen af 90’erne, og siden har denne harvetype, sikret os et optimalt såbed på de mange hektar roer, vi dyrker her på Lille Stensgaard ved Tårs”, siger han og fortsætter:

”Vi driver i maskinfælleskab på 744 ha, og vi skal i gang med såning af 195 ha roer og 230 ha byg. Med den våde jord vi har her midt i marts får vi ekstra meget brug for at være rettidige med såarbejdet. Vi har netop overtaget driften af yderligere ca. 100 ha jord et stykke herfra. Samtidig var vores gamle harve blevet for ”smal”, og vi har derfor valgt at investere i denne 7,9 meter harve”.

Mange års erfaring med Germinator harven
Harvens fordele og præcisionsarbejde kender Michael fra de mange års erfaring, han har med Germinator harven fra Kongskilde. Derfor var det enkelt at tage beslutningen om at investere i denne nye New Holland såbedsharve, der bygger videre på Kongskilde Germinator harven. ”Med den nye såbedsharve får vi større kapacitet, og samtidig et perfekt såbed med ensartet arbejdsdybde. Derfor er jeg ekstra spændt på, at få denne nye New Holland SGX 790 harve igangsat, så vi er klar, når jorden engang tørrer op”.

Godt samarbejde med forhandleren
Michael og Rasmus kender Johs. Mertz som en troværdig samarbejdspartner, som de jævnligt har handlet med gennem årene. ”Mertz står klar med service og viden til at holde hele vores maskinpark kørende. Vi er også meget tilfredse med, at vi kunne få den her nye New Holland harve leveret så hurtigt – så vi kunne være klar til forårets arbejde. Om lidt går det løs med at gøre jorden klar og etablere det optimale såbed…”, slutter Michael af, før han går videre med at gøde og klargøre roesåmaskinen.

En harve mere til forårsarbejdet
I dette vanskelige forår med våd og tung/kold jord, bliver harvens egenskaber særligt vigtige” udtaler Michael, og efter få dage i marken med den nye New Holland SGX 790 såbedsharve, har Michael og Rasmus besluttet, at ordre endnu en New Holland SGX harve, så de nu har 2 til at klare arbejdet.

FAKTA OM NEW HOLLAND SGX 790 SÅBEDSHARVEN
• Arbejdsbredde på 7,9 meter: Harvens arbejdsbredde er opdelt i individuelle sektioner, hvilket sikrer ensartet
• arbejdsdybde i hele harvens bredde. Hver sektion kan følge markoverfladen uafhængig af nabosektionen
• Arbejdsdybde på 2-10 cm: Dybdekontrol ved hjælp af valser foran og bag på harven sikrer samme
• arbejdsdybde for alle 5 rækker tænder. Croskillet tromle bag på harven knuser knolde og pakker jorden
• Udjævning: Hydraulisk Flex Board i front, og slæbeplanke bag ved harvesektionen
• Vibro Super G-tand med lige stilk: Forhindrer at våd og kold jord bringes op til overfladen.
• Unikt design, form og styrke
• Tandafstand på kun 6 cm: Intensiv bearbejdning af jorden i kun en arbejdsgang. Den komplette jordoverflade
• bearbejdes i hele maskinens bredde
• Samme vægt på alle sektioner: Hovedrammens vægt fordeles ensartet på de enkelte sektioner,
• hvilket sikrer ensartet tryk på hver tand uafhængig af jordforholdene

Læs denne og andre historier i vores seneste Blue & You magasin



Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter