Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter
Nyheder

TEKNISK TRÆNING – MONTØRER I TOP-KLASSE


Det er vigtigt, at din montør kender maskinerne ud og ind. I takt med at maskinerne bliver større, risikerer driftsstop at indebære større omkostninger. Derfor gør New Holland Agriculture meget ud af at uddanne montørerne på værkstederne hos de officielle forhandlere gennem teknisk træning for altid at kunne levere en professionel service.

Træningen af montørerne i Danmark planlægges ud fra to parametre. ”Vi ser både på, hvad forhandlerne selv efterspørger af træning, men vurderer også selv, hvor der er behov for at styrke vores montørers færdigheder” siger Henrik Vangsfeldt, som er træningschef og ansvarlig for teknisk træning af montørerne i Norden. Han startede selv for 34 år siden som hos CNH Industrial og har sidenhen bl.a. arbejdet som montør, inden han begyndte at varetage træningen af montørerne.

Træning på flere måder
New Hollands træningsmoduler foregår på Erhvervsskolerne Aars i Himmerland, hvor New Holland både har 4 instruktører og flere maskiner tilknyttet. Til teknisk træning får montørerne derfor både teoretisk viden om maskinerne og praktisk erfaring i marken.

Montørerne har dog flere muligheder for at modtage træning. ”Det er også muligt for montørerne at lave træning fra værkstedets computer”, fortæller Henrik Vangsfeldt og fortsætter: ”Vi er klar over, at hverdagen kan være presset, og derfor har vi også flere gode online kurser til vores montører”. Kurserne kan både foregå individuelt på New Hollands online træningsplatform eller i et virtuelt klasseværelse via Skype, og begge dele er populære hos montørerne, der har gennemført mere end 300 online kurser de seneste to år.

Kunderne oplever, at montører, der er veluddannede i deres maskine, er eksperter i den og kan bidrage med meget nyttig information, som kan optimere kundens anvendelse af maskinen. ”Montørerne kan bruge det, de lærer”, fortæller Henrik Vangs- feldt. ”Vi hører fra mange montører, at de f.eks. efter et GPS-kursus bedre kan hjælpe kunden med at få det optimale ud af sit PLM system".

Montører kan vejlede en kunde optimalt med sin viden, hvilket gør serviceoplevelsen bedre - både for kunde og montør.

Læs denne og andre historier i den nyeste udgave af Blue&You her.



Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter