Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter
Nyheder

New Holland partner ved EuroSkills 2016


Fra den 1. til 3. december 2016 var New Holland ”Lead Skill Partner” ved konkurrencen EuroSkills 2016, EM for faglige færdigheder, som fandt sted i Göteborg i Sverige.

EuroSkills er en konkurrence for unge mennesker, op til 25 år, som dyster i forskellige discipliner inden for deres fagområder. New Holland var ”Lead Skill Partner” på EuroSkills, og stod for at stille maskiner til rådighed for konkurrencerne inden for disciplinen Agriculture Mechanics – landbrugsmaskinmekanikere. New Holland stillede med traktorer, presser, minigraver samt motor- og transmissionsmoduler, som konkurrencedeltagerne skulle arbejde med på de 3 konkurrencedage.

Under de 3 dage konkurrencerne fandt sted lagde rigtig mange folk vejen forbi Göteborg for at se på de forskellige konkurrencer, hvor op imod 500 deltagere dystede i 35 forskellige konkurrencer. Der var omkring 60.000 unikke besøgende til arrangementet – og de kom fra hele Europa.

Som partner på EuroSkills fik New Holland mulighed for at vise produkterne til besøgende fra hele Europa, og med en placering tæt på indgangen fik de fleste besøgende et godt kig på New Holland maskinerne.

Dansk vinder i kategorien Agriculture Mechanics
For første gang løb en dansker med en guldmedalje. I kategorien Agriculture Mechanics vandt den 23-årige landbrugsmaskinmekaniker Anders Ebbekær Pedersen guld efter 3 dages hårdt arbejde. Anders arbejder til dagligt som mekaniker hos Brdr. Holst Sørensen A/S.

Anders Ebbekær Pedersen vandt titlen som Danmarks bedste lærling i 2014, og på den baggrund blev han sendt afsted til EuroSkills konkurrencen i Göteborg.

Mere om EuroSkills
Næste EuroSkills finder sted i Budapest i 2018. Du kan læse mere om EuroSkills 2016 og de 35 forskellige konkurrencer på EuroSkills hjemmeside: http://euroskills2016.com/en/about/



Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter