Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter
Nyheder

New Holland T4S - Sætter nye standarder inden komfort og alsidighed


• En ny kabine med klassens bedste rummelighed og udsyn hele vejen rundt
• Maksimal alsidighed med klassens bedste løftekapacitet, stort udvalg af kraftudtag og dæk
• Brændstofeffektiv og kraftig S8000 Stage IIIB-motor

Den helt nye T4S-traktorserie fra New Holland Agriculture giver den perfekte balance mellem pris og præstation. Den sætter helt nye standarder for komfort og alsidighed i segmentet for traktorer med under 80 hk.

Serien som består af tre modeller er bygget til at opfylde behovene i kvægbrug og mindre blandede bedrifter. Den har nominelle effekter på 55, 65 og 75 hk.

“New Holland forstår, at der er stor efterspørgsel efter traktorer, der er mekanisk enkle og har en udvidet standardspecifikation for forbedret alsidighed” forklarer Sean Lennon, Head of Tractors. Den nye T4S-serie er resultatet af mange års erfaring inden for denne gruppe af traktorer med under 80 hk. Sidste nye kabineteknologi og sund mekanisk konstruktion er kun en del af T4S-traktorpakken. Små gårde og kvægbrug vil se, at T4S-serien tilbyder en uovertruffen balance mellem præstation og alsidighed.”

Helt ny kabine
Den nye kabine med 4 stolper, der er specialudviklet til T4S, har fantastisk rummelighed og udsyn hele vejen rundt. Et fritsynstag, der kan åbnes, giver ekstra udsyn, når der arbejdes med frontlæsser. Et fladt kabinegulv giver fantastisk god plads, og det er let at komme ind og ud af kabinen, når der arbejdes på gården. Kraftigt varmesystem og klimaanlæg afrunder en komfortpakke, der er designet til at gøre alle førerens opgaver til en leg.

Stort udvalg af transmissioner
Som standard er T4S-modellerne forsynet med en transmission med 8 gear frem og 8 bak, med fire synchromesh-gear fordelt på høje og lave områder. Der kan fås en 12x12-transmission som ekstraudstyr i hele serien, og den forbedres med tilføjelsen af et hydraulisk vendegear. Dette greb, der er monteret på ratstammen, kan betjenes uden at fjerne hånden fra rattet, hvilket øger sikkerheden og forbedrer læsserens produktivitet.

Et krybegear som ekstraudstyr muliggør hastigheder helt ned til 0,108 km/t - ideelt til specialaktiviteter og præcisionsopgaver som f.eks. såning.

Øget alsidighed
Den bageste lift på T4S har klassens førende kapacitet på 3.000 kg med to udvendige hjælpestempler. Der kan fås op til tre hydrauliske fjernventiler med et flow på op til 48 l/min. som standard. Dette sikrer den ønskede hydrauliske ydelse, også når der udføres de mest krævende opgaver, inklusive arbejde med frontlæsser samt græsmaskiner.

Stort udvalg af kraftudtag
Alle T4S-traktorer er forsynet et kraftudtag med to hastigheder: 540/540E. Det aktiveres med et servoassisteret greb. Aktivering med blød start beskytter både traktor og redskaber. Som ekstraudstyr kan der specificeres et kørehastighedsafhængigt kraftudtag.

Lavere driftsomkostninger
Den trecylindrede S8000 Stage IIIB-motor på 2,9 liter, specielt udviklet til landbrugsopgaver, yder en kombination af høj effekt og højt moment (op til 32 % af momentreserven) sammen med et fantastisk brændstofforbrug. Motorerne på alle modeller er turboladede med en mellemkøler, der giver fantastisk effektivitet og præstation.

Kompakte mål
Med en kompakt hjulafstand på 2.130 mm og en samlet højde på 2.520 mm er T4S-traktoren helt igennem en moderne, men ‘lille’ traktor. Afhængigt af dæk og hjul spænder arbejdsbredderne hen over traktorens bagende fra 1440 mm til 1950 mm, hvilket gør en T4S til det ideelle valg som en alsidig maskine til en lang række opgaver.



Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter