Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter
Nyheder

New Holland opgraderer og udvider sit PLM™-produktsortiment for yderligere at øge produktiviteten i landbruget


• PLM Solutions-app
• Ny funktionalitet føjet til ISOBUS-produktstyring
• Ny ISOBUS-mulighed til T6- og T7-traktorer
• Shape-filer konverteres til ISO-XML i IntelliView IV-displayet – dermed er der ikke behov for konvertering på en computer
• PLM Connect muliggør datastrømme ved hjælp af AEMP 1.2 API’et
• Nye Trimble-produkter til eftermontering: XCN-1050™-display og NAV-900 Guidance Controller

New Holland føjer nye funktioner til sit PLM™-produktsortiment, så kunderne får flere muligheder for at anvende teknologi og forbindelsesmuligheder til forbedring af driftseffektivitet og rentabilitet. Med åbne, forbundne, smarte og understøttede løsninger kan kunderne være forud for morgendagens ændringer og udfordringer, samtidig med at de bevarer fuldt ejerskab over deres data.

De nye funktioner bringer New Hollands teknologi til præcisionslandbrug et skridt nærmere det fuldt forbundne, intelligente økosystem i Farming 4.0 og frem mod en fremtid med automatisk kørsel, som man får et glimt af med NHDrive-teknologien, der vil blive vist på T8-traktoren på Agritechnica 2017. “Hos New Holland benytter vi denne teknologi, der let kan anvendes i alle vores traktormodeller,” forklarer Dan Halliday, leder af PLM-produktmarkedsføring hos New Holland. “Lige nu gennemfører vi afprøvninger hos kunderne for at forstå, hvordan automatik vil hjælpe vores landbrugskunder verden over, og vi vil oprette stærke partnerskaber med dem for at få et indblik i, hvor denne teknologi anvendes bedst, og hvordan den påvirker traditionelt landbrug.”

PLM Solutions-app

Udviklingen af præcisionslandbrug går stadig hurtigt, og med så mange nye brugere og funktioner kan det være en udfordrende opgave at finde de bedste løsninger til bedrifterne. Med den nye brugervenlige PLM Solutions-app kan brugerne let navigere gennem New Hollands store udvalg af PLM-produkter og -løsninger og finde det, der bedst egner sig til deres virksomhed. PLM Solutions-appen kan fås til iOS- og Android™-operativsystemer, i smartphone- og tabletversioner, med et valg mellem tre navigationsstier (Wholegood, Crop Cycle eller PLM Product Catalog) som en hjælp til at finde PLM-løsninger baseret på kundens vidensniveau eller behovet for oplysninger. Efterhånden som New Hollands PLM-løsninger udvikles og serien udvides, vil PLM Solutions-appen blive opdateret med eventuelle ændringer eller tilføjelser. På Agritechnica vil den engelske og den tyske version blive præsenteret, hvorefter den vil være tilgængelig i app stores. I 2018 vil der komme yderligere oversættelser og en udrulning af appen på globalt plan.

Ny funktionalitet føjet til ISOBUS-produktstyring

New Hollands ISOBUS-kompatible udstyr og IntelliView IV fjerner behovet for flere skærme og flere GPS-signaler ved anvendelsen af blandede maskinparker. New Holland fortsætter med at udvide sin ISOBUS-funktionalitet med yderligere tilføjelser til PLM Product Control-serien. Det giver større fleksibilitet ved anvendelse af redskaber fra flere mærker, og kunderne kan opdatere nuværende redskaber, herunder nogle såmaskiner, spredere til flydende gødning, gylle og tørt materiale for at gøre dem ISOBUS-kompatible. For kunderne har vigtige fremskridt været øget granularitet og kontrol ved påføring samt færre skærme i kabinen og én kilde til landbrugsdata. Kan fås i hele EMEA i løbet af de første måneder i 2018.

Ny ISOBUS-mulighed til T6- og T7-traktorer

Traktorerne i serierne T6 og T7 forenkler endvidere skærme og betjeningselementer i kabinen med ekstra betjeningsenheder. ISOBUS AUX-N (Auxiliary Control “ny”)-betjening kan nu fås i IntelliView IV-skærmen. AUX-N-funktionaliteten gør det muligt at programmere betjeningselementerne i kabinen, så de anvendes til styring af AUX-N-redskabsfunktioner, uden at det er nødvendigt at trække ekstra ledninger og tilføje ekstra betjeningselementer som joystick, kontaktbokse og pedaler. Det giver en mere overskuelig og betjeningsvenlig kabine samt en bedre brugeroplevelse.

Shape-filer konverteres til ISO-XML i IntelliView IV-displayet – dermed er der ikke behov for konvertering på en computer

ISOBUS-forbedringer giver IntelliView IV den ekstra mulighed for at importere shape-filer og konvertere dem til ISO-XML-format. ISOBUS-opgavestyreren i IntelliView IV-displayet kan benytte disse generiske filer til automatisk rate- og sektionsstyring ved ISOBUS-applikationer. Sammen med New Hollands åbne strategi forenkler denne funktion indlæsningen og anvendelsen af kundens data, og dermed reduceres risikoen for menneskelige fejl ved overførsel og konvertering af data.

PLM Connect muliggør datastrømme ved hjælp af AEMP 1.2 API’et

PLM Connect kan nu eksportere data i overensstemmelse med AEMP 1.2 (Association of Equipment Management Professionals 1.2)-standarden. Denne funktion gør det muligt at få strømme med XML-maskindata fra PLM Connect i skyen til ethvert kompatibelt ERP-system, så administrationen af maskinparken strømlines, og driftseffektiviteten øges. Ved hjælp af API’et og ERP-softwaren kan kunderne analysere maskinens ydelse og identificere tendenser og afvigelser.

Nye Trimble-produkter til eftermontering: XCN-1050™ og NAV-900 Guidance Controller

XCN-1050™ er et højtopløseligt display med multitouch-betjening. Den brugervenlige grænseflade er bygget på Android™-operativsystemet, så det er muligt at benytte multitouch-styring. Det er let at læse på touchskærmen på 25,6 cm med slank profil og ramme, og den fylder mindre. XCN-1050 er på højde med sin større slægtning, XCN-2050 på 30,8 cm, og det er kompatibelt med en lang række maskiner, der benytter det automatiske styresystem AutoPilot. En forenklet opsætning med færre komponenter letter monteringen og gør kabinen mere overskuelig.

NAV-900 Guidance Controller har indbygget antenne, modtager og navigationssystem med RTK-radio som ekstraudstyr. Den kan kombineres med XCN-1050™ til automatisk styring og ved anvendelse til præcisionslandbrug. Den er kompatibel med EGNOS-, WAAS-, RangePoint RTX- og CenterPoint RTX-korrektionssignaler ud over RTK og NTRIP med henholdsvis radio- eller modemhardware. Nav-900 benytter GPS-, GLONASS-, Galileo-, Beidou- og QZSS-konstellationer.

XCN-1050 og Nav-900-styresystemet kan betjene AutoPilot Motor-Drive, CAN-forbindelsen AutoPilot og AutoPilot via et Navigation Controller III-sæt. Systemet er kompatibelt med ISOBUS-styresystemerne og muliggør ISOBUS Universal Terminal (ISOBUS UT) og ISOBUS Task Controller-funktionalitet (ISOBUS TC-SC). Precision-IQ-systemet på displayet understøtter Field-IQ og Trimble Universal Variable Rate (TUVR) Control-systemerne, der giver rate- og sektionsstyring ved anvendelse af redskaberne. Enheden har fuld understøttelse for Bluetooth™ og WiFi, så du bedre kan forbinde til andre enheder.



Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter
social stream
Top Service:
Twitter: @NHTopService


New Holland Agriculture © 2017
Tilbage til toppen