TC

NY TC. FANTASTISK UDSEENDE. FREMRAGENDE PRÆSTATION.

New Holland lancerede TC mejetærskerserien i 1992, og vores prioriteter dengang var de samme som i dag. Nemlig at producere en mejetærsker, som leverer en pålidelig præstation i forskellige afgrøder og under forskellige arbejdsforhold. Men i dag kan vi tilbyde langt mere, f. eks. en meget højere ydelse, men stadig med samme høje kvalitet halm og færdigvare. Dertil kommer den helt nye Harvest Suite™ komfortkabine, der sætter helt nye standarder for komfort og udsyn i denne klasse. Og lige så vigtigt betyder det store udvalg af specifikationer, at der altid er en model, som dækker præcist dine individuelle behov. Ny TC Serie mejetærskere: gennemtestet pålidelighed og fremragende præstation tilpasset moderne komfort og design.


Læs mere

TC MEJETÆRSKERE, GENNEMTESTET PÅLIDELIGHED OG PRODUKTIVITET

Tusindvis af førere over hele verden kan bekræfte, at TC mejetærskerserien langt overstiger deres forventninger. TC mejetærskerseriens produktivitet passer perfekt til behovene hos blandede og mindre agerbrug, hvor kvalitet og pålidelighed er afgørende. Der er udviklet nye, renere ECOBlue™ SCR Tier 4 motorer, som kun behandler TC mejetærskerens udstødningsgas og optimerer brændstofforbruget, så der opnås reelle besparelser. Den helt nye Harvest Suite™ Comfort kabine giver føreren optimale forhold i et afslappet arbejdsmiljø til de lange høstdage. Den stilfulde nye Harvest Suite™ Comfort kabine, monteret i gummiophæng, giver ekstra blød kørsel og lydniveauer helt ned på 74 dBA. Det elegante design kombineret med store sidepaneler giver ikke blot klassens bedste serviceadgang, men er også en del af TC Seriens professionelle udformning.


Læs mere

SERIEN

TC mejetærskerserien med fire og fem halmrystere består af fire modeller, 175 hk TC4.90, 175 hk TC5.70, 227 hk TC5.80 og 258 hk TC5.90. Alle er monteret med avancerede 6,8 liter NEF motorer. Fælles funktioner på modeller med fem halmrystere omfatter en 1,30 m bred og 0,60 m diameter cylinder, 0,79 m² tærskebro med elektrisk justering, et standard soldareal på 4,30 m² og et totalt udskillelsesareal på 6,69 m². Til terræn med hældning på op til 25%, er Smart Sieve™ med Opti-Fan™ og dobbelt kaskade soldkasse til rådighed. Resultatet? Mindre spild og en renere færdigvare. Til mejetærskning af store mængder afgrøde, som er vanskeligt at tærske, kan man vælge roterende kerneudskiller, udviklet af New Holland. Således øges udskillelsesarealet til 1,81 m². Med den nye TC Serie vælger du præcist de specifikationer, som passer til netop dine behov.


Læs mere

TC4.90. FREMRAGENDE PRÆSTATION MED FIRE HALMRYSTERE.

Den nye TC4.90 model er et højdepunkt indenfor udviklingen af mejetærskere med 4 halmrystere. Aldrig før er så megen teknologi og komfort kombineret i en så kompakt pakke. TC4.90 har de samme funktioner som modeller med fem halmrystere; Harvest Suite™ Comfort førerkabine, nyt design, mulighed for roterende kerneudskiller, soldkasse med dobbelt kaskadesystem, Smart Sieve™ og Opti-Fan™. Soldkassen er blevet opdateret og har nu samme kornhåndteringssystem som modeller med fem rystere, fjernbetjening af tærskebro og fugtighedsføler som ekstraudstyr er med på listen over de produktivitetsfremmende funktioner, som er til rådighed. Monteret med en 6 cyl., 175 hk Tier 4A motor og en 5000 l. korntank, har den mindste maskine i New Hollands mejetærskerudvalg en imponerende kapacitet.


Læs mere
social stream
Top Service:
Twitter: @NHTopService


New Holland Agriculture a brand of CNH Industrial ©
Tilbage til toppen