FORAKSEL OG AFFJEDRING

Mere stabil transport. Smidigere præstation i marken.

Forakslerne på T7 Heavy Duty Serien er blevet opgraderede til maksimumvægten på 16 ton, hvilket betyder, at du kan arbejde med endnu tungere redskaber uden problemer. Terraglide™ forakselaffjedring er en standardfunktion, og dens dobbelte dæmpere og akkumulatorer giver en fantastisk rolig kørsel. Motoren og underrammen er blevet konstrueret til at øge drejeegenskaberne, således at forhjulene ved snævre vendinger kan dreje længere ind mod det specialformede bundkar og vægtpladen.


Terraglide™ forakselaffjedring

New Holland Terraglide™ forakselaffjedring er kendt for at beskytte traktoren, de monterede redskaber samt føreren mod kraftige stødbelastninger under transport og i marken. I marken bevarer det avancerede affjedringssystem kontakten mellem dæk og jord, så traktionen forbedres. Der fastholdes altid kørsel med fuld affjedring takket være systemet, der tilpasser sig ændringerne i den vægt, der lægges på traktorens forende.


Den integrerede Comfort Ride™ kabineaffjedring

Den automatiske Comfort Ride™ kabineaffjedring i to trin sætter i dag standarden for førerkomfort. Med den reduceres stødbelastningerne på føreren med op til 25%. Den er beregnet til at supplere den komfortable kørsel, som det luftaffjedrede standardsæde yder. Den er ideel til opgaver, der omfatter jordbehandling i marken ved høje hastigheder samt transportopgaver på landevejen.


Avanceret traktionsstyring

New Hollands Terralock™ system giver føreren mulighed for blot at vælge den ønskede trækkraft til en specifik opgave. Derefter vil Terralock så styre trækket til forakslen og automatisk koble differentialspærrerne til og fra. Ved en vending på forageren eller skift fra arbejde til transport, vil Terralock låse differentialerne og firehjulstrækket op uden indgriben fra føreren.


social stream
Top Service:
Twitter: @NHTopService


New Holland Agriculture © 2018
Tilbage til toppen