Page 22 - Partners 9

• CURIOSITÉS • WETENSWAARDIGHEDEN • CURIOSITIES • CIEKAWOSTKI • CURIOSIDADES • KURIOSITÄT • KURIOSI TETER • GIOCHI • JEUX • SP
SPIELE • SPIL • CURIOSITÀ • CURIOSITÉS • WETENSWAARDIGHEDEN • CURIOSITIES • CIEKAWOSTKI • CURIOSIDADES • KURIOSITÄT • KURIOSI
CURIOSITÀ • CURIOSITÉS • WETENSWAARDIGHEDEN • CURIOSITIES • CIEKAWOSTKI • CURIOSIDADES • KURIOSITÄT • KURIOSITETER • GIOCHI • JEUX • SPELLETJES • GAMES • GRY • JOGOS •
• KURIOSITETER •
Oldtidens landbrug
Menneskehedens udvikling har altid været tæt forbundet med de dyrkningsmetoder, der gjorde
det muligt for tidlige samfund at leve i faste bosættelser, så de kunne udvikle de teknikker og
færdigheder og den viden, der er en vigtig forudsætning for civilisationens blomstring
Sumererne
Sumererne var verdens første fastboende befolkning.
Landbruget var grundlaget for deres økonomi. De tidligste
eksperimenter med planteavl i Mellemøsten går helt tilbage
til i hvert fald 7.000 f.Kr., men det var først ved Sumerernes
ankomst omkring 3.500 f.Kr., at det mesopotamiske
landbrug tog et kæmpeskridt fremad takket være dette folks
evne til at udvikle kunstvandingssystemer. Der blev tilplantet
marker i nærheden af kanaler, som blev anlagt over jordplan,
således at vandet herfra kunne strømme naturligt ned på de
opdyrkede områder. Markerne blev udformet rektangulært
med den korte side langs med kanalen. De blev pløjet og
vandet parallelt med den lange side: Dette gjorde det muligt
at vande store områder. Områderne tættest på kanalerne
blev brugt til løg, hvidløg, grøntsager, daddelpalmer og
oliventræer, hvorimod de områder, der blev vandet mindre,
blev anvendt til korn: byg, hvede og spelt.
De gamle Ægyptere
Oldtidens ægyptiske økonomi var hovedsagelig baseret
på landbrug og dyrkningen af landet tæt på Nilen.
Fra juli til oktober gik denne store flod over sine bredder
og oversvømmede de omgivende sletter, så der blev aflejret
næringsrig silt, en mørk, meget frugtbar muddertype.
Når flodvandet trak sig tilbage, kunne landmændene
så deres frø og blive belønnet med bugnende afgrøder.
For at kunne udnytte oversvømmelsessæsonen fuldt
ud, byggede ægypterne komplekse systemer af kanaler,
dæmninger og reservoirer. Men de anvendte også forskellige
redskaber til vanding af deres afgrøder: Vandet kunne
transporteres i specielle krukker fastgjort til lange stænger,
hvilket gjorde det lettere at transportere det på skuldrene,
og til at hæve vandet fra ét niveau til et andet benyttede
de et redskab kaldet en “shadoof”. Det var et enkelt,
men genialt redskab bestående af to lodrette stænger, der
var fastgjort i jorden og foroven forbundet med en vandret
stang, der understøttede en lang vippestang med en sten
fastgjort som modvægt i den ene ende og et reb og en
spand i den anden ende. Ud fra beregninger kunne en
enkelt mand, der arbejdede med dette redskab hele dagen,
opsamle og løfte ca. 3000 l vand.
Etruskerne
Etruskerne udviklede videnskaben med at opmåle det
opdyrkede område ved hjælp af et særligt instrument kaldet
en “groma”. Denne bestod af to lige lange arme, der var
anbragt over kors i rette vinkler med blylodder hængende
fra hvert af de fire yderpunkter og understøttet i vandret
position af en lodret stang. Gromaen blev brugt til
at skitsere nøjagtige retvinklede linjer på jorden for at
etablere skel. Etruskiske præster havde pligt til at etablere
skel mellem land ejet af forskellige ejere. De udstedte en
advarsel om, at alle, der blev taget i at flytte en enkelt sten
eller en skelpæl, ville blive straffet med døden.
Etruskerne kendte også til alle de kunstvandingstekniker,
der var udviklet i Ægypten, Mesopotamien og Grækenland.
De var eksperter i at bygge kanaler og dæmninger til
kunstvanding af tørt land samt i inddæmning af sumpede
områder ved hjælp af afvandingssystemer.